Ventilationsvinduet fungerer på den måde, at friskluften til bygningen tages ind via et luftindtag nederst i vinduet enten i vinduets bundkarm, under denne eller i den udvendige bundramme og ledes ind mellem den udvendige og indvendige rude. Luften stiger nu ved den termiske opdrift og  suppleret med drivtrykket fra et mekanisk udsugningsanlæg eller hybrid-ventilation – op mellem ruderne og ind i bygningen gennem Winvent-ventilen monteret øverst i vinduet.

Ved friskluftens passage op mellem den udvendige og indvendige rude forvarmes denne, dels af et evt. solindfald på ventilationsvinduet, dels af det uundgåelige varmetab fra den indvendige rude.

Winvent-ventilens åbningsgrad styres af en termoaktuator (temperatur-følsom aktuator), der automatisk regulerer friskluftmængden modulerende, således at denne i opvarmningssæsonen opnår den størst mulige forvarmning ved sin passage op gennem ventilationsvinduet.

På denne måde genvindes en del af varmetabet fra ventilationsvinduet samtidig med at et evt. solindfald udnyttes til at forvarme frisklufttilførslen til bygningen, hvilket i h. t. DTU’s beregninger giver betragtelige energibesparelser set i forhold til et traditionelt termovindue med indbyggede frisk-luftventiler.

Friskluften tages ind igennem ventilationsvinduet bunden af vinduet og forvarmes.

Om sommeren ændrer Winvent-ventilens funktioner sig automatisk, så den i stedet for at tage forvarmet friskluft ind i bygningen via sit ”vinterluftindtag” (mellem den udvendige og indvendige rude), nu tager sin friskluft ind direkte fra det fri, styret af en anden termoaktuator, der åbner for et ”sommerluftindtag” øverst i vinduet.

Samtidig hermed ventileres og køles luftmellemrummet mellem den indvendige og udvendige rude ved at en mindre friskluftstrøm tages ind via ”vinterluftindtaget” i bunden af vinduet og ledes op mellem ruderne og ud i det fri igen foroven. På denne måde opnås om sommeren en vis (gratis) køling, der vil være med til at dæmpe rumtemperaturen i bygningen.

Klik på billede for fuld størrelse. 
Om sommeren tages friskluften ind i toppen af vinduet direkte fra det fri.
Samtidig ledes en mindre luftstrøm op gennem ventilationsvinduet for køling mellem ruderne

I Winvent-ventilen sidder der 2 aktuatorer som automatisk styrer og regulerer i alt 4 luftspjæld med forskellige funktioner. Drivmidlet i aktuatorerne er temperaturfølsomme voks-blandinger med 2 forskellige temperaturkarakteristikker.

I opvarmningssæsonen styres og reguleres luftstrømmen gennem ventilationsvinduet (via aktuator nr. 01), så luftstrømmen gradvis forøges ved stigende temperatur på friskluften i toppen af vinduet – og gradvis formindskes ved en faldende temperatur her.

Ved en friskluft-temperatur ved luftindtaget i toppen af vinduet på ca. 12 °C eller lavere er Winvent –ventilen i sin minimumsstilling – svarende til at friskluftindtaget er reduceret til ca. ¼, set i forhold til det maksimale friskluftindtag ved fuldt åben ventil.

Men hvordan kan det lade sig gøre at reducere ventilationsluftmængden ved lave udetemperaturer, uden at det går ud over indeklimaet?

Det beror på det fysiske faktum, at når kold (ude)luft med en temperatur på f. eks. 10 °C og en relativ luftfugtighed på f. eks. 100 % RF tages ind i en bygning og varmes op til f. eks. 22 °C, så falder den relative fugtighed til ca. 45 % RF.

Denne forholdsvis tørre luft vil via den naturlige opfugtning i bygningen, hidrørende fra menneskers ophold, kunne accepteres stigende til f.eks. ca. 80 % RF, resulterende i en gennemsnitlig RF i bygningen på ca. 63 % RF, hvilket er meget passende og vil opleves som behageligt.

Under disse forhold vil der kunne fjernes ca. 6 g vand pr. m³ rumluft, der suges ud fra bygningen. Men hvis udetemperaturen i stedet var f. eks. 15 °C med en relativ luftfugtighed på f. eks. 100 % RF, og denne luft blev taget ind i en bygning og varmet op til f. eks. 22 °C, så ville den relative fugtighed falde til ca. 63 % RF.

I dette tilfælde har rumluften altså allerede nået den gennemsnitsværdi som den relative luftfugtighed havde i rumluften i det første eksempel – og altså inden den er kommet ind i bygningen, og inden den er tilført nogen form for rumfugt.

Hvis det igen accepteres, at den relative luftfugtighed, der suges ud fra bygningen må stige til ca. 80 % RF, så vil det resultere i en gennemsnitlig RF i bygningen på ca. 72 % RF, hvilket er en anelse højt i relation til ønsket om et godt og komfortabelt indeklima.

Under disse forhold vil der kun kunne fjernes ca. 3 g vand pr. m³ rumluft, der suges ud fra bygningen.

Det betyder, at for at fjerne den samme mængde rumfugt som ved en udetemperatur på ca. 10 °C, så skal ventilationsluftmængden ved en udetemperatur på ca. 15 °C være den dobbelte.

Det er disse fysiske love og sammenhænge Winvent udnytter, og som giver de forholdsvis store energibesparelser på ventilationen – vel at mærke uden at gå på kompromis med indeklima og komfort. I sommerperioden, hvor bygningen ikke har noget opvarmningsbehov, træder Winvent-ventilens 2 øvrige funktioner i kraft (via aktuator nr. 02) – dels ved at ventilen ved en udetemperatur på ca. 20 °C gradvis begynder at tage frisk luft ind direkte fra det fri i toppen af vinduet.

På varme sommerdage, hvor udetemperaturen når op på ca. 23 °C eller mere, deler Winvent-ventilen sig funktionsmæssigt op i 2 dele.

Dels lukker 5/7 af ventilen helt af for luftindtaget fra bunden af ventilationsvinduet og op gennem luftmellemrummet mellem de 2 ruder, således at frisk luft til bygningen nu udelukkende tilføres direkte fra det fri via sommer-luftindtaget øverst i vinduet.

I den sidste 2/7 af ventilen, som ligeledes står åben mod det fri, forbliver der åbent mod luftmellemrummet mellem ruderne og luftindtaget i bunden af vinduet, hvilket bevirker, at der ventileres og køles mellem ruderne.

Det vil bidrage til at skabe et mere komfortabelt indeklima.